Gå en tur
At komme ud i det fri, at bevæge sig, at gå, at være fysisk aktiv. Det er noget af det første, jeg taler med mine stressramte klienter om. Der er både fysiske og psykologiske fordele ved at være fysisk aktiv. En rask gåtur på 20-30 minutter dagligt kan gøre underværker. Endorfin-produktionen (lykkehormon) stiger og kortisol-niveauet (stresshormon) mindskes. Humøret bliver bedre og hovedet kvikkere. Rent fysisk er det sundhedsfremmende for hjerte, knogler og hud, blot for at nævne nogle af de positive effekter.
Også selvom du ikke er ramt af stress, kan det være forfriskende at gå. Det giver et helt andet refleksionsrum, en anden form for ro og et stærkt nærvær – særligt, hvis du lader mobilen være slukket i lommen, og bevæger dig i naturen.
Tid er en knap faktor for mange – men prøv at se på din hverdag. Er der noget af det du gør i løbet af en dag, som du kan fortsætte med at gøre og blot være fysisk aktiv samtidig? Kan nogle af dine møder foregå gående i det fri? Kan du gå på indkøb? Kan nogle af dine private sammenkomster med familie, venner eller veninder indeholde en gåtur? Der er mange muligheder.
Som noget nyt tilbyder jeg mine klienter walk-and-talk sessioner, hvor vi skifter lokation fra kontoret til underskønne Bygholm Sø. Send en mail til hb@hannebundgaard-co.dk, hvis du gerne vil prøve en walk-and-talk coaching session, hvor vi går rundt om Bygholm Sø og arbejder med det, der kan give dig mere ro, nærvær og livsglæde.