Hjem til dig selv

Værdier er værdifulde – dine livsværdier er værdifulde. Sommetider kommer vi på afstand af og væk fra vores værdier….vi kommer til at træffe uhensigtsmæssige valg for os selv, og dem vi elsker.

Nogle værdier er de rette for dig hele livet, nogle værdier skifter undervejs på din rejse. Bevidstheden om hvad der er dine værdier, styrker dine prioriteringer, dine valg, dine beslutninger – du bliver alt andet lige et lykkeligere menneske, når din færden er i overensstemmelse med dine værdier.

Hamsterhjul, manglende nærvær, når vi har for travlt, når vi ikke mærker efter eller ”checker ind med os selv” dagligt – det er nogle af kilderne til at glemme det som er vigtigt for, hvem vi er.

Hvis du føler, at du er kommet ”væk fra dig selv”, så kan et morgenritual - en fast praksis - skabe den bundklang, den samhørighed med det der er DIG. Min bedste morgenpraksis er en tur til og i havet – gerne omkring solopgang og med te i kruset. Året rundt minder det mig om, at komme i nærkontakt med de værdier, der er vigtige for mig. Et nærvær til mig selv, som betyder, at jeg i højere grad kan være noget for dem omkring mig.

Vil du gerne se på dine værdier, og derigennem blive bevidst om dine værdier og rækkefølgen af dem? En værdianalyse vil give dig bevidsthed om dine værdier, og dine følelsesmæssige mål og ønsker.

For mange klienter er en værdianalyse en total øjenåbner omkring, hvilke værdier der reelt har været styrende for de valg, de har truffet gennem livet, og at ikke alle værdier har været hensigtsmæssige i relation til ønsker og drømme. En værdianalyse hjælper dig med bevidst at anvende de værdier, der støtter dig.

Jeg tilbyder et individuelt mini-forløb omkring værdianalyse bestående af 3 sessioner:

  • Session 1: At komme til stede og dit livshjul

  • Session 2: Værdianalyse

  • Session 3: Forankring

Jeg anbefaler, at de 3 sessioner gennemføres indenfor en måneds tid. Pris per session: 895,- kr. inklusiv moms. Glæder mig til at høre fra dig.

PS.: Billedet har jeg selv taget fra en af mine morgenture ved og i vandet.